I værket Zøvnzaun (2023) af den tværnationale perfomancegruppe TBA blev publikumsdeltagelsen indarbejdet med en betydelig større grad af topstyring. Det gjorde underværker. Vi blev modtaget i Sør-Varanger Kultursal af en gusten kittelklædt forskertype, som med et påklistret smil bad os udfylde et besynderligt spørgeskema om vores søvnvaner. Der var noget uldent ved det hele: Hvad var det dog, vi havde stillet op til? Et eksperiment, skulle det vise sig. En hel nattesøvn kan nu klares på kun 40 minutter, forklarede en anden forskerkarakter og satte tonen for værkets kapitalismekritiske postironi med en udtalt stringens bag den falske venlighed. I bedste Matrix-stil skulle en pille forberede os på dykket i kaninhullet. Vi blev ført ind i et stort kuppelformet telt og tildelt en madras og et sæt hovedtelefoner. Før man vidste af det, var man lullet ind i en synæstetisk hypnose. De dulmende farver i kuplens hvælving var som indersiden af et øjenlåg og spredte sin bedøvelse sammen med masserende vibrationer fra madrassen og et ambient lydspor. Men narkosen blev konstant invaderet af sælgerstemmer, der kaprede den euforiserende vægtløshed. Stemmerne var som en tikkende viser, der satte den tidløse tilstand i system, og sådan stillede værket på betagende vis et spejl mellem utopi og dystopi.

Af Jakob Gustav Winckler i Seismograf